fbpx

143 til pokerturnering på dansk væddeløbsbane

Den fælles trav- og galopbane i Aallborg har en PitStop-sportscafe, akkurat som travbanen i Charlottenlund, og her var der stor spilaktivitet hele lørdagen – selv om der slet ikke var væddeløb på banen.

“Vi havde pokerturnering i PitStoppen med 143 spillere”, siger banens direktør, Michael Korfitsen. !Det skaber ikke bare en god stemning, men giver også afkast i form af ekstrem omsætning på Oddset og på spillemaskinerne, navnlig fra de spillere, som ryger ud af turneringen undervejs”.

“Det er den sidste pokerturnering i år på væddeløbsbanen. Så har vi haft fem, og så sætter vi os snart ned og evaluerer, hvordan vi kan forbedre produktet til næste år”, fortsætter Michael Korfitsen.

“Hestevæddeløbene er selvfølgelig vores foretrukne produkt, men vi ekspanderer hele tiden på andre områder. Det er simpelthen et must for forretningen”.

“PitStoppen er blevet et stort aktiv for os. Vi har åbent fra 10.00-23.00 hele året rundt bortset fra nogle få dage”, slutter Michael Korfitsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top