fbpx

14 meldt i Pramms, 10 i Jägersro Sprint

Millionopgøret Pramms Memorial (L) har tiltrukket forhåndsanmeldelser fra 14 af Skandinaviens elitemilere. Ikke overraskende topper sidste års triumfator, Duca Di Como (Clodovil), listen med sit handicap på 95.


Kun tre af de øvrige 11 kandidater står højere end 90. Det er Bullof Wall Street (Tapizar) og Jazz Explosion (Red Jazz), begge på 93, samt Stormy Ocean (Mingun) på 91.

Der rides om en førstepræmie på 600.000 svenske kronor i Pramms Memorial (L), og næste indsats på 7.000 kronor til opgøret erlægges den 26. april – dagen efter Spring Mile (L), hvor flere af Pramms-kandidaterne ligeledes er forhåndstilmeldt.

I Jägersro Sprint (L) er det Susanne Berneklint-trænede I Kirk (Eishin Dunkirk) der suverænt topper listen med sit handicap på 94.

Det er tre mere end Francisco Castros Breakdancer (Tale Of Ekati) og fire mere end Fredrik Reuterskiölds Nocentsinkentucky (Goldencents) og Jessica Longs Sarookh (Speightstown).

Også hér forfalder næste indsats den 26. april, og begge opgør rides den 23. maj.


Se anmeldelserne herunder:



Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top