fbpx

14 meldt i Dansk Jockey Club Cup (L)

Lørdag 21. april slår Klampenborg portene op til en ny sæson, og allerede to uger senere rides årets første Listed-opgør på græs i Skandinavien – Dansk Jockey Club Cup (L) over 1800 meter og med 100.000 kroner i førstepræmie.


Jubilance/Jan-Erik Neuroth besejrer staldkammeraterne Falconet/Jacob Johansen og Call Of Duty/Elione Chaves i Dansk Hesteforsikring Jockey Club Cup (L). Foto: Burt Seeger / US Photo.
Jubilance/Jan-Erik Neuroth besejrer staldkammeraterne Falconet/Jacob Johansen og Call Of Duty/Elione Chaves i Dansk Hesteforsikring Jockey Club Cup (L) 2017. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Klampenborg har tirsdag offentliggjort anmeldelserne til de fleste af årets storløb for ældre heste – foruden Dansk Jockey Club Cup (L) gælder det Pokalløb (L), Fawzia Stakes, Golden Mile, Sceptre Stakes, Skandinavisk Grand Prix og Zawawi Sprint Cup.

Dansk Jockey Club Cup (L), som rides lørdag den 5. maj, har tiltrukket 14 tilmeldinger fra otte forskellige trænere fordelt på hjemmebanen, Aarhus, Jägersro og Øvrevoll.

Guerre/Per-Anders Gråberg sejrer i Dansk Jockey Club Cup (L) foran Probably. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Guerre/Per-Anders Gråberg ved sejren i Dansk Jockey Club Cup (L) 2016. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Flemming Velin står med den højest handicappede kandidat i form af vinderen fra 2016, Guerre (94), og træneren fra Fredensborg har ligeledes meldt Black Hawk War (90). Bent Olsen har anmeldt Efesos (89) og sidste års vinder, Jubilance (91).

Begge heste landede i sidste uge fra Dubai og er således kommet hjem til Skandinavien med løb i kroppen.

Både Hanne Bechmann og Jägersros Andrew Kidney har meldt tre heste. Førstnævnte står bag Monte Carlo (84), Screwbox Carlras (79) og Stinger (84), mens Kidney står med Karmastrikesback (92), Suspicious Mind (91) og den franske import Vargar (87).

Pas De Secrets/Jacob Johansen vinder Songline Classic (L) foran Red Hot Chili. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Pas De Secrets/Jacob Johansen vinder Songline Classic (L) foran Red Hot Chili. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Tre trænere har meldt en enkelt hest hver, og det er Sandie Kjær med Einsteins Folly (84), Flemming Poulsen med Captain Morgan (86) og Wido Neuroth med Pas De Secrets (91).

Det kostede 2.000 kroner at melde til Dansk Jockey Club Cup (L) den 19. marts, og næste forfeit, der forfalder 9. april, lyder på 3.000 kroner. De sidste 3.000 kroner forfalder ved starterklæringen den 30. april.


Redder Stinger sæsonen i eftermiddag?. Foto: Burt Seeger.
Stinger. Foto: Burt Seeger.

Det 117. Pokalløb (L), der rides den 2. juni, har fået 16 tilmeldinger, hvoraf en række heste fra Jockey Club Cup (L) er gengangere: Black Hawk War, Captain Morgan, Efesos, Einsteins Folly, Guerre, Jubilance, Karmastrikesback, Pas De Secrets, Screwbox Carlras, Stinger, Suspicious Mind og Vargar.

Tilføjelserne i forhold til Jockey Club Cup (L) er Bent Olsens Brownie (94), Marc Stotts Ginmann (85), samt Flemming Velins duo Giovanni Boldini (91) og Wentworth (95).

Wentworth/Oliver Wilson ved sejren i Härkila Pokalløb (L) 2014. Foto: Burt Seeger.
Wentworth/Oliver Wilson ved sejren i Härkila Pokalløb (L) 2014. Foto: Burt Seeger.

De to sidstnævnte har ikke startet længe, og mens Giovanni Boldini havde sin seneste start den 3. maj 2016 i Pramms Memorial (L) på Jägersro, har Wentworth ikke startet siden Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) på Øvrevoll i august 2014.

Forinden havde Acclamation-sønnen sejret overlegent i netop Klampenborgs Pokalløb (L) for sin tidligere træner, Bettina Andersen.

Anmeldelserne til Klampenborg Galopbanes storløb for ældre heste, samt resultatet af de forskellige forfeits for årgangsløbene for de 2- og 3-årige kan ses her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top