fbpx

13 heste med 80 eller højere i Scandinavian Classic

Svensk Galopps nyskabelse med et storløb for 4-årige skandinaviskopdrættede heste tiltrak i alt 24 anmeldelser, hvoraf mere end halvdelen har et nuværende handicap på 80 eller derover.


Jan-Erik Neuroth på ryggen af Appelina. Foto: Svensk Galopp.
Stall Perlens Appelina er lige nu det højest handicappede navn i Scandinavian Classic. Foto: Svensk Galopp.

Opgøret er udskrevet som et sweepstakes over 2100 meter græs med 150.000 forlods i puljen, og der resterer endnu tre forfeits plus selve starterklæringen til et samlet indskud på 8.000 kroner.

Højest på listen finder vi Wido Neuroth-trænede Appelina (89), efterfulgt af Niels Petersens Suspicious Mind (88), Patrick Wahls duo Pistol (87) og Red Hot Chili (85) samt Søren Jensens Beaufort Twelve og Niels Petersens Marlborough (84), som begge står i 84.

Interessant er det naturligvis også at se på opdrætterne af de øverste på listen.

Her indtager Stutteri Hjortebo de to øverste pladser med Appelina og Suspicious Mind, mens Rävdansens Stutteri er nummer tre og fire med Pistol og Red Hot Chili. Hjortebo findes igen på en delt femteplads med Beaufort Twelve, sammen med Elkær Stutteris Marlborough og Recruitment Benny Carlsson ABs Last Interviewer.

Af de 24 anmeldte heste i Scandinavian Classic er de 11 opdrættet i Sverige, efterfulgt af Danmark med 10, mens Norge er repræsenteret med tre. Den højeste norskopdrættede på listen er Lifeofbryan med 83 i handicap.

Blandt trænerne står Niels Petersen med fire heste, efterfulgt af Søren Jensen, Wido Neuroth, Bent Olsen, Hallvard Soma og Patrick Wahl, som alle har anmeldt to.

Næste forfeit til Scandinavian Classic finder sted 12. juni og løbet rides den 19. oktober på Bro Park.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top