fbpx

12 meldt i Scandinavian Open (Gr.3)

Potentielle kandidater fra fire forskellige lande er meldt til årets udgave af Scandinavian Open Championship (Gr.3), som rides på Klampenborg den 5. august.


Listen toppes af sidste års vinder, Quarterback (94), som nu trænes af Wido Neuroth, Hurricane Red (94), der senest vandt Stockholms Stora Pris (Gr.3), og Fields Of Athenry (94), som fik sin sæsondebut i Berlin.

Med 93 i handicap findes både Falconet, Giuseppe Piazzi og tyske Nepal, som i fjor vandt Oaks d’Italia (Gr.2) i Rom. Hoppen trænes af Dr Andreas Bolte, som tidligere har vundet Scandinavian Open med Ovambo Queen.

De øvrige anmeldte navne til Danmarks mest prestigefulde væddeløb er Berling (90), Icecapada (90), Lord Divine (90), Suspicious Mind (90), Eye In The Sky (89), Jubilance (89).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top