fbpx

10 deltagere i forprøve til Jyllandsløbet

Startlisten er klar til Jydsk Væddeløbsbane kommende syvløbs-program den 8. juni, hvor der bl.a. bydes på Derby25 Trial Trip, Stutteri Thorskovgaard Valpréløb og Krafft 2-års Maidenløb.


Onyx og Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger.

Bent Olsen har et godt kort på hånden i forprøven til Jyllandsløbet i form af Onyx (Royal Experiment), der indledte sin klassiske kampagne med sejr på Klampenborg efterfulgt af en andenplads bag den senere 2000 Guineas-vinder Charming Knight (Decorated Knight).

Denne præstation kunne Onyx ikke følge op på i selve 2000 Guineas, hvor han faldt tilbage gennem feltet og sluttede niende efter en ellers fremtrædende placering undervejs.

Onyx er den med bred margin højest handicappede deltager i onsdagens opgør, hvor den på papiret eneste reelle udfordrer bliver Ann-Charlotte K. Wedsgaards nye import Share The Profits (Profitable), som står tre kilo lavere i handicap, men som til gengæld rides med blot 52 kilo grundet Kelvin Belcourts lærlingelettelse.

Stutteri Thorskovgaard Valpréløb, der ligesom Trial Trip rides over 2000 meter, får deltagelse af bl.a. Aperola (Appel Au Maitre) og Go Go Dancer (Go Go Gadget), og så bliver Jydsk Væddeløbsbane ligeledes vært får årets første skandinaviske 2-årsløb.


Se startlisten til løbsdagen herunder:

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top