fbpx

Energia El Gigante og Mister Big Shuffle

Heller ikke i denne omgang lykkedes det de skandinaviske farver at hævde sig på Meydan i Dubai.


Torsdag eftermiddag sluttede Fabricio Borges-trænede Energia El Gigante og Niels Petersens Mister Big Shuffle som henholdsvis syvende og ottende gennem mål i Meydan Classic Trial over 1400 meter.

Mister Big Shuffle pullede en del kræfter væk over de første 500 meter af opgøret, og Energia El Gigante kom navnlig i opløbet ud for en del trafikproblemer. Alligevel var de to heste ikke langt slået i mål – i alt var der henholdsvis ni og 11 længder op til vindende Elleval på målstregen.

Niels Petersen havde på forhånd sat næsen op efter en præmie i opgøret, idet den nyerhvervede Big Shuffle-søn havde trænet rigtig godt op til løbet, og samtidig stod fjerdebedst til på sin officielle rating.

Det positive i løbet, set med skandinaviske briller, var at Energia El Gigante sluttede stærkt af da først pladsen kom, og Mister Big Shuffle vil efter sit lange afbræk helt sikkert går frem med dette løb i kroppen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top