86 heste overvintrer på listen til The Macallan Dansk Derby 2023, og med en lang udsigt til næste forfeit den 16. januar i det nye år, kan der nu gøres status med en ranking-oversigt fordelt på kandidater, trænere, opdrættere og avlshingste.

Som bekendt har Niels Petersen besat de to øverste pladser på rankinglisten med Slava Ukraini på 84 og Cotton Eye Joe 83.
På tredjepladsen ligger Wido Neuroths Master Zone på 82 efterfulgt af King Ferdinand på 81.
Siden følger tre kandidater på 80: Beckham, Eagle Eye og Spinwell, som alle trænes af Lennart J:r Reuterskiöld.

Et hurtigt blik på trænerstatistikken viser, at Søren Jensen på nuværende tidspunkt er repræsenteret med flest Derbykandidater (10), efterfulgt af Niels Petersen (9), Rikke Rohbach Bonde (8), Jessica Long og Patrick Wahl (7), Bettina Andersen og Lennart J:r Reuterskiöld (6), Bent Olsen (5) og Cathrine Erichsen (4).

Hos opdrætterne er det ikke uventet Stutteri Hjortebo der er rigest repræsenteret med 15 kandidater – 13% af det samlede antal anmeldte – efterfulgt af Pernilla Nilsson og Berner Olsen (5), Rävdansens Stuteri (4), samt Bechmann Racing, Healthy Horse Stud, Stutteri Outback og Stutteri Ras (3).

Og så er der avlshingstene, hvor Appel Au Maitre og Moohaajim har hver ni kandidater. Derefter følger Giant Sandman og Juniper Tree (8), Wilshire Boulevard (6), Swipe (5), samt Barocci, Evasive, Hurricane Red og Pistachio (4).
Klik på nedenstående links for at se de udførlige ranking-statistikker pr. 7. december 2022: