Ingen vintergalop før økonomien tillader det, pantsætning af Bro Park såfremt den økonomiske situation skulle kræve det, tilladelse til at omforhandle uddelingen fra ATG med Svensk Travsport, samt en total afvikling af forhindringssporten i Svensk Galopps regi. Det var, hvad bestyrelsen ønskede at få mandat til af organisationens befuldmægtigede.
Der blev ikke taget beslutning omkring nogen af de ovenstående punkter lørdag aften, og i stedet bliver de taget op igen på en ekstraordinær generalforsamling lørdag den 16. november.
Ovenstående er et frit oversat uddrag af Svensk Galopps eget referat fra generalforsamlingen, som kan læses hér.
