fbpx

“Utroligt, med de vilkår danske opdrættere har”

Jägersro-træner Hans Adielsson har tre danskfødte 2-årige i sin besætning på 27 heste. Fællesnævneren er Stutteri Hjortebo, der har opdrættet alle tre.


Hans Adielsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Hans Adielsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Og det er ikke tilfældigt”, siger Adielsson til GalopSport. “I 80’erne vandt jeg flere storløb med Stutteri Hjortebos opdræt. “Det var Dialog, Eulalia og Sobine”, mindes svenskeren.

”På Hjortebo lever de for opdrættet. Deres heste kommer altid velforberedte til auktionerne. Utroligt, at de kan være nummer ét i Skandinavien med de vilkår danske opdrættere har”.


De tre Hjortebo-opdræt hos Hans Adielsson er hoppen Pesadilla (Air Chirf Marshal – Diamond Of York), Asma Asma Marouf (Appel au Maitre – Au Pair) og Robinia Face (Appel au Maitre – Fleur En Fleur).

Sidstnævnte er en helsøster til øjeblikkets store danske Derbyfavorit, Suspicious Mind.

I derbyårgangen har Hans Adielsson en enkelt danskfødt hest.

Også den opvokset på Hjortebos marker. Hoppen Laniaakea efter Academy Award ud af Totally Invincible. Hun vandt to gange i fjor og tjente 132.000 kroner.

Stutteri Hjortebo-opdrættede Laniakea vinder på Jägersro for træner Hans Adielsson og lærling Annie Nilsson-Lindahl. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Stutteri Hjortebo-opdrættede Laniakea vinder på Jägersro for træner Hans Adielsson og lærling Annie Nilsson-Lindahl. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Det mest imponerede ved Hjortebo er jo, at deres hoppemateriale ikke omfatter dyrt indkøbte hopper. Det er godt gået, og så over så lang en årrække”, synes Adielsson.

På lørdag skal Stutteri Hjortebo på scenen ved Awardfesten i Klampenborg for at modtage deres “obligatoriske” championatstitel.

Stutteriet blev desuden vinder af det landsdækkende og det samlede skandinaviske opdrætterchampionat.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top