fbpx

“Uden spillere er vi ingenting”

Jydsk Væddeløbsbane lægger lørdag areal til en række flotte felter, som forhåbentlig også afspejler sig i totalisatorspillet.


”Det er helt afgørende for vores sports fremtid, at der kommer gang i spillet”, fortæller den mangeårige træner Torben Christensen.

“Uden spillere er vi ingenting, og jeg kan kun appellere til, at tingene gøres mere professionelt. Som jeg forstår det, fortsætter de her galopdage i provinsen i 2019, men det er klart, at vi ikke kan forvente det fortsætter derefter, med mindre der kommer gang i spillet”.

”Jeg tror på god sport på lørdag. Banen er god til blød, og græsset er jo ikke ligefrem overanstrengt i år i forhold til for en del år siden, hvor der blev redet væsentlig flere løb”, fortsætter Torben Christensen, som sadler to heste.

”Baby Woodrose (4. løb – nr. 1) har ikke levet op til forventningerne. Får nu Oliver Wilson på ryggen. Den har gået sit hidtil bedste løb for netop ham. Håber på en præmie”.

”E Fourteen (6. løb – nr. 5) har endelig fundet formen. Jeg synes, jeg har en hest, som kan være med til at gøre op om sejren. Staldens bedste chance på dagen”, fornemmer Torben Christensen.

Løbene i Aarhus afvikles samtidig med travløbene på Bornholm, præcis som tilfældet var i lørdags i Klampenborg. De to danske lørdagsbaner er oppe mod V75 spil i både Sverige og Norge, med en forventelig samlet omsætning på 75 millioner.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top