fbpx

Tre galopløb fredag aften i Århus

Jydsk Væddeløbsbane har tre galopløb på programmet fredag aften.


Der lægges ud med Efterårsstayeren over 2150 meter, hvor Pia Gram skal forsøge at tage årets fjerde sejr på ryggen af Morning Sun. Herefter kæmper klasse-2-hestene om 32.000 kroner i Master Kid Handicap over mægtige 2750 meter.

Blandt deltagerne i dette opgør findes Bent Olsens Alnitak, der skal krydse klinger med Birgitte Nielsens Teitur og Polemic, Tina Mortensens Be My Conscience og Cut Imperial, samt Ann Charlotte Nielsens Cambuslang.

Endelig rundes aftenen af med Efterårssprint over 1550 meter, hvor Jane Grove står for tre af deltagerne i form af Air Force Eleven, Key Of Danzig og Handcuff. Jette Mose Hansen tager turen fra Odense med Joe Rich og Blackjack, John Nielsen kommer fra Aalborg med Parbold Hill og Angie’s Nap, og Mette Fruergaard har en enkelt sejrskandidat i So Surreal.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top