fbpx

To sejre til Francis Waweru i Aarhus

Bent Olsens lærling, Francis Waweru, red søndag to vindere i lige så mange forsøg på Jydsk Væddeløbsbane. Waweru lagde ud med at vinde på ryggen af Torben Christensen-trænede Operation Chariot, som her tog sin anden sejr på stribe.


Operation Chariot sejrede med en halv længde foran Sir Winston/Lea Olsen og staldkammeraten E Fourteen/Rikke Rohbach Bonde til en førstepræmie på 12.100 kroner.

Sidenhen rundede Waweru af med at vinde med Kaj Sørensens 3-årige Prima Dine, som for alvor har fundet melodien nu og overlegent med fem længder henviste Narug/Lisa Lindbjerg til andenpladsen.

Dette var også Prima Dines anden sejr på stribe, og hun har nu vundet tre af karrierens 10 starter.

Prima Dine er fjerde afkom ud af den ottedobbelte vinder Fine Paladine, som selv er helsøster til St. Leger-vinderen Superman og halvsøster til millionærerne Hovman og Lights Out.

Imellem Francis Wawerus to sejre fik Sabina Gammelgård tildelt førstepladsen med Laszlo, idet Chelsea Mick blev diskvalificeret for undervægt.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top