fbpx

To Keeneland-åringer til IKC Racing

IKC Racing, der lige nu nyder et ganske frugtbart efterår med især den ubesejrede 2-årige stjerne Butterfly Effect, har fortsat satsningen på årets September Yearling Sale i Keeneland.


Inge Knutsson, manden bag IKC Racing, har erhvervet to hingste på sjette- og syvende-dagen af Kentucky-auktionen som begge går i træning hos Johan Reuterskiöld på Jägersro.

Det første hammerslag faldt på lot 1373, en mørkebrun hingst efter Tale Of The Cat ud af Pulpit-hoppen Katara. Katara vandt selv to gange og var desuden placeret 2. i Lake Placid Stakes (G2) på Saratoga og i Virginia Oaks (G3).

Desuden er hun halvsøster til Del Mar Derby (G2)-vinderen Walkslikeaduck. Åringen er Kataras første afkom, og hingsten kostede 85,000 US$. Se katalogsiden her.

Næste køb blev en fuks hingst efter Pulpit og ud af den dobbelte Grade-2-vinder Halory Leigh (Halory Hunter).

Halory Leigh vandt både Falls City Handicap (G2) og Churchill Downs Distaff Handicap (G2) og var desuden placeret 3. i Ruffian Handicap (G1).

Hun har tidligere leveret to startende afkom, heriblandt den tredobbelte engelske vinder Misrepresent (Distorted Humor).

Prisen for Pulpit-sønnen lød på 75,000 US$. Se katalogsiden her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top