To gange Fredrik Reuterskiöld og Alina Öhgren i Göteborg

Staldformen er ikke til at tage fejl af hos Jägersro-trænerparret Lisa og Fredrik Reuterskiöld. Onsdag blev det til to dagssejre i Göteborg med henholdsvis 3-årige Dakota River og 4-årige Zimbabwe.



Dakota River (Sioux Nation) vandt for anden gang i år, og han har nu vundet på både Jägersros dirt og Göteborgs græs. Elione Chaves var i bøjlerne på hesten, der nedkæmpede Annette Stjernstrands Oscar Vanderbilt (Dandy Man) på vejen mod førstepræmiens 45.000 svenske kronor.

Reuterskiöld-staldens 4-årige Zimbabwe (Mastercraftsman) vandt den ene af to Ole Larsen Young Rider’s Championship-udgaver for Rebecca Stålhandske, og det gjorde parret ved at slå en anden formstærk duo i Alina Öhgren og Peter Jardby, som blev nummer to med Firebomb (Swiss Spirit).

Til gengæld havde Öhgren vundet den første afdeling med Bodil Blomquist-trænede Grey Runner (Pistachio), som er opdrættet i Danmark af Berner Olsen, og allerede i det efterfølgende opgør vandt Alina igen med Peter Jardbys Zingaro Boy (Zoffany), som besejrede favoritten Lexington Avenue (Jimmy Creed).


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top