Årets udgave af Elkær Stutteri Fawzia Stakes blev en opvisning af sidste sæsons danske Derbyvinder Titannia, som komfortabelt slog forrige års Derbyvinder Iron Butterfly og sidste års Fawzia-vinder Ascot Brass. Titannia var tilbage i sin bedste forfatning og førte hele vejen under Anna Pilroth.
Ved indgangen til opløbet var Titannia (Appel Au Maitre) førende med Nascetta (Dubawi) og Go Go Dancer (Go Go Gadget) udvendigt for sig. Lige bag sig havde hun Ascot Brass (Juniper Tree), mens Giant Fortune (Giant Sandman) og Iron Butterfly (Swipe) dannede bagtrop.
Anna Pilroth valgte at trække Titannia helt ud til rækværket, og det blev det rette beslutning, for hér var banen bedst og Titannia kunne ufortrødent fortsætte i sit dampende tempo, uden at hverken Iron Butterfly eller Ascot Brass kunne komme nærmere.
Titannia vandt til førstepræmiens 75.000 danske kroner til sit ejer/opdrætterpar Mette og Dean P. Olsen. Og hun tog sin første sejr i år – og dermed også den første i regi Tobias Hellgren.
Iron Butterfly var i år en kende bedre på underlaget end Ascot Brass, mens Nascetta blev fjerde før Go Go Dancer.




