fbpx

Tertullus topper listen til Dansk Jockey Club Cup (L)

I fredags havde Klampenborg Galopbane stor anmeldelsesdag, og allerede nu forefindes listerne til størstedelen af banens storløb for de 3-årige og ældre heste online på banens website.


Årets første skandinaviske Listed Race, Dansk Jockey Club Cup (L) over 1800 meter den 30. april, kan igen i år blive en rigtig stærk affære. De to seneste års vindere af opgøret, Lennart Reuterskiöld Jr-trænede

Peas And Carrots og Cathrine Erichsens Palermo er at finde blandt de 17 anmeldte, og herudover kan løbet få deltagelse af Scandinavian Open Championship (Gr.3)-vinderen Django, Stockholms Stora Pris (Gr.3)-vinderen Tertullus (foto herover) med listens højeste handicap på 96, Sandie Kjær Nortofts Walter Nilsen-vinder Alpacco, Sven Christensens Pramms-runner up Quick Release samt de to seneste års svenske Derbyvindere Handsome Hawk og Moe Green – for blot at nævne de potentielle deltagere med et handicap på 90 eller højere.

Dansk Jockey Club Cup (L) har ligesom både Klampenborg Store Sprint og Klampenborg Galopbanes 101-års Mile allerede 2. forfeit fredag den 25. marts.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top