fbpx

Tatoosh vandt fribedækning ved Mingun i Fawzia Stakes

Niels Petersen-trænede Tatoosh forsøgte sig i fjor i Mingun Fawzia Stakes, men blev henvist til tredjepladsen i opgøret af Mariyca og staldveninden Grafitti. I år slap hun for disse to, og det blev udnyttet med en ganske overlegen sejr i Derbydagens store hoppeopgør, hvor der foruden førstepræmiens 50.000 kroner også var udloddet en fribedækning ved den på York Stutteri opstaldede A.P. Indy-søn, Mingun.


Tatoosh. Foto: Burt Seeger.

Blot seks deltagere var på plads til Mingun Fawzia Stakes over 1800 meter, og Tatoosh blev Derbydagens absolut største favorit i totalisatoren til 13:10.

Spillernes store tiltro til Tatoosh var også ganske berettiget, og Xaar-datteren havde til slut ingen problemer med at henvise indvendige Freja/Jacob Johansen og den på et tidspunkt giftigt udseende Fabiola/Oliver Wilson til de næste pladser.

Fjerdepladsen gik til Holma Ivory/Martin Rodriguez, mens de sidste præmiepenge tilfaldt Miss Valuev/Lennart Hammer.

Tatoosh vandt her sin karrieres ottende sejr i 23 forsøg, og hendes samlede indtjening rundede 625.000 kroner.

Som 3-årig vandt hun bl.a. det klassiske Mowerinaløb på Klampenborg, og sidenhen har hun i flere omgange budt Skandinaviens bedste hopper på fremragende kamp.

Lige nu mangler hun det sidste for at nå samme niveau som Entangle, La Zona og Grafitti, hvilket de senere år har gjort det svært for hende at nå til tops på højeste niveau.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top