Tirsdag er der blevet starterklæret til både Øvrevolls sæsonpremiere på torsdag samt til Jägersro på søndag, hvor årets første Listed-opgør skal afgøres. Syv deltagere kommer til start i Pramms-optakten ITM Spring Mile (L) over 1600 meter.
Championtræner Lennart J:r Reuterskiöld stiller med trioen Plantstepsdream (Planteur), Wolfof Vancouver (Speightstown) og Hey Brother (Hallucinate).
Førstejockey Jacob Johansen sidder op på 4-årige Wolfof Vancouver, der i fjor kun var få centimeter fra at blive Triple Crown-vinder i Jägersros Derbyserie. Hesten vandt både Voter- og Hurricanelöpning, men blev i Svenskt Derby slået med det mindst mulige af Stroxx Carlras (Footstepsinthesand).
Netop Stroxx Carlras var blandt de forhåndsanmeldte til ITM Spring Mile (L), men han står foreløbig over og forventes i stedet at få sin sæsondebut direkte i Pramms Memorial (L) om en måneds tid.
Formstærke Francisco Castro sadler duoen Pusjkin (Muhaarar) og Sea Lieutenant (Mastercraftsman), og på førstnævnte bliver det et interessant skandinavisk comeback til Castros landsmand og tidligere førstejockey David P Sanchez, der som mange nok husker vandt Dansk Derby med Halfsong i 2003.
Desuden består ITM Spring Mile-feltet af Susanne Strands Weltruhm (Excelebration) og Annika Delinders Couples (Helmet).
Søndagen byder også på sprinternes optakt til Pramms-dagens Jägersro Sprint (L), Goffs Skånska Trängregementets Minneslöpning over 1000 meter.
Også hér er Lennart J:r Reuterskiöld repræsenteret med en trio bestående af Irish Action (Zoffany), Gulfstream Tiger (Elusive Quality) og Mountain (Eishin Dunkirk), og de skal op imod Castros trio Nom De Plume (Shamardal), Reunion Island (Wootton Bassett) og Amon Ra (Exceed And Excel).
Eneste hest i feltet der ikke er trænet af enten Reuterskiöld eller Castro er Ricardo Ramallos El Guanche (Power), der kommer med god form fra Dubai.
De foreløbige startlister til ugens løbsdage på Øvrevoll og Jägersro ses herunder: