fbpx

Svenskt Derby Trial afgøres på søndag

Det er ved at være sidste udkald for at sikre sig en plads i feltet til Svenskt Derby 2012, der rides søndag den 12. august på Jägersro. I kampen om startpladserne er der fuldt hus i søndagens hovedbegivenhed på Jägersro, Svenskt Derby Trial over 2400 meter, hvor 15 kandidater kæmper om en samlet præmiesum på 200.000 kroner.

Wido Neuroth, der for få uger siden vandt Voterlöpning på Jägersro med Bomar, sadler denne gang to Derbyaspiranter i form af Funinthesand/Espen Ski og Kid Creole/Fredrik Johansson. Begge heste lader til at være tæt på topformen nu, og mens Funinthesand med sit handicap på 82 er sikker på en plads i det endelige Derbyfelt, skal Kid Creole ud og forbedre sit nuværende tal på 73.

En anden sikker Derbydeltager er Fabricio Borges-trænede Energia Eroi/Rafael Schistl, der efter et positivt vinterophold i Dubai vandt med fem længder i årets første start på Jägersro, og det eneste han mangler er at bevise sit værd over de fuldvoksne 2400 meter.

Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Loyal/Shane Karlsson vandt den første Derby Test over 2200 meter foran Francisco Castro-trænede Justicia/Romar Melo de Barros, men løb ved den lejlighed med 3½ kilo mindre på ryggen. Søndag mødes de to heste under lige vægt, men de begge ser ud til at være sikkert med i Derbyet med henholdsvis 79 og 81 i handicap.

Der er fuldt tilspil til hele løbsdagen på Jägersro fra Danske Spil.

Download program, se tips og spilleinformationer m.v. her.

SPIL ONLINE VIA DANSKE SPIL HER.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top