Hanna Milling, chefredaktør for Hestesportens Medier, bringer herunder sit svar på Per Aa. Bustrups blogindlæg af 17. januar 2012.
——-
Fejlagtig præmis i blog
Per Bustrups blog fra 17. januar 2012 bygger på en fejlagtig præmis, når han spørger, om trav og galop kan markedsføres sammen.
Hestesportens Medier laver ikke markedsføring af banerne, det er banernes opgave.
Vi arbejder derimod med at brande sporten og dermed banerne som steder, hvor der er sport, spil og spænding, og hvor man som tilskuer får nogle fantastiske oplevelser sammen med familie og venner, lige meget hvor i landet man går til væddeløb.
Selv om Per Bustrups præmis er forkert, er Hestesportens Medier helt enig i, at banerne ikke kan markedsføres sammen, da de tilbyder vidt forskellige produkter til vidt forskellige målgrupper, og det kræver selvfølgelig vidt forskellig markedsføring.
Hanna Milling
——-