fbpx

Summertime mod Matauri Pearl i Svenskt Oaks

Der er rigelig mulighed for at få stillet væddeløbstørsten på lørdag, hvor eftermiddagens ni løb på Klampenborg umiddelbart følges op af otte opgør på Jägersro.


Malmö-banen lægger dirt til både Svenskt Oaks, Altamiralöpning og Jägersro Summer Cup – tre opgør med tilsammen 1,4 millioner svenske kroner i præmiesum.

Med sine 770.000 kroner i samlet præmiesum er Svenskt Oaks dagens absolutte hovedbegivenhed, og her skal årets danske Derby-2’er, Francisco Castro-trænede Summertime, forsøge at udfordre den i 2012 ubesejrede superhoppe Matauri Pearl.

Mr Ascots Matauri Pearl er samtidig på vej mod sin tredje klassiske sejr på stribe, idet hun allerede har hjemtaget Dianalöpning og Norsk 1000 Guineas.

Der er tre dansktrænede udfordrere til start i Svenskt Oaks. Bettina Wilsons Blue Saphire/Martin Rodriguez, Bent Olsens Hanna/Carlos Lopez og Søren Jensens Imagine/Oliver Wilson.

Tre danske deltagere er der ligeledes i den korte udgave af Svenskt Oaks, Altamiralöpning over 1730 meter. Her sadler Bent Olsens duoen Dawn Raid/Jacob Johansen og Opening Day/Espen Ski, mens Brian Wilson tager turen fra Klampenborg med Clauses Andorra/Oliver Wilson.

Opening Day kommer med en stærk tredjeplads fra Breeders’ Trophy Mile bag Jimmy Mack og The Kicker, og hun får nok lov at dele favoritværdigheden med Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Goldinova, da begge hopper står klart bedre til end de øvrige.

Endelig afrundes væddeløbsaftenen med Jägersro Summer Cup om 300.000 kroner. Her får vi et nyt opgør mellem de tidligere svenske Derbyvindere Moe Green og Handsome Hawk, Pramms-vinderne Luca Brasi og Peas And Carrots, superhoppen La Zona og andre topnavne som Inspired Cry og Weald.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top