Mr Prospector-sønnen Eishin Dunkirk, der for andet år i træk står opstaldet på Rävdansens Stuteri i Sverige, havde søndag sin vinder nummer to i Japan, da 3-årige Honest John sejrede i et maidenløb over 1200 meter på Hanshin.
Sejren var ca. en kvart million kroner værd, og Honest John fulgte dermed i sporene på Eishin Dunkirks første vinder i Japan, den jævnaldrene A Shin Sword.
Man må dermed sige, at Eishin Dunkirk har klaret sig flot med sin første årgang i Japan – der blev nemlig kun født fire føl efter ham i 2004, hvoraf de to nu har vundet og derudover ser hesten Eishin Ichizu også ud til at stå for tur til en sejr efter tre andenpladser i træk.
De skandinaviske opdrættere der i år får føl efter Skandinaviens eneste Mr Prospector-hingst har al grund til at være rigtig spændte.