fbpx

Stutteri Laser øger sit engagement i dansk fuldblodsavl

Fynske Stutteri Laser fremstiller I næste uge fire åringer på Dansk Galops åringsauktion. Stutteriets hidtil største fremstød på en åringsauktion i galopsporten. Stutteriets delejer Bo Seisbøll er et forholdsvis nyt ansigt i galopsporten.


Det er han til gengæld ikke i travsporten, hvor Bo Seisbøll har produceret den ene tophest efter den anden, anført af EM-sølvinderen Keep On Flying, som også har sejre i Dansk Trav Kriterium og DM med mere, på sit omgangsrige visitkort. Keep On Flying har dags dato indløbet 1.794.691 kroner, med 16 sejre i 51 starter.

”Interessen for galopsporten blev vækket da jeg mødte Marianne (Lohmann – red.)”, fortæller Bo Seisbøll. “Jeg bliver hele tiden grebet mere af galopsport, og vi satser da også hårdere og hårdere”.

”Jeg blev meget glad forleden, da jeg læste de positive signaler om York Stutteri og købet af avlshingsten Mingun”, fortsætter Bo Seisbøll. En lukning af York vil være det same, som hvis Kongehuset drejede nøglen om. Det må bare ikke ske”.

Bo Seisbøll og hans bedre halvdel kommer med to hingste og to hopper til næste uges åringsauktion. Tre af dem bedækket ved hingste i udlandet. På billedet herover ses katalog nr. 33, en fuks hingst efter Captain Rio og Danehill-datteren Sheer Dane.

”Jamen, vi tror på sporten og dens fremtid”, siger Bo Seisbøll. “Så må vi se hvordan salget bliver. Vi kommer med åringerne allerede dagen forinden. Jeg har slet ikke nerver til at køre hjemmefra samme morgen. Tænk sig hvis broen bliver lukket”.

Der bliver skrevet historie lørdag otte dage, når Dansk Galops direktør Peter Knudsen åbner auktionen. For første gang skal køberne byde til en kvindelig auktionarius.

Vedkommende var til møde med Dansk Galops direktør onsdag middag, og direktøren var småt imponeret. Fruen fra Næstved efterlod et stærkt indtryk.

”Hun har i hvert fald talegaverne i orden, og så har hun ligeledes erfaring med at sælge heste på auktionerne indenfor ridesporten”, siger Peter Knudsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top