fbpx

Det kan blive en lovende generalprøve

Søndag den 24. august rides Norsk Derby (L). Et opgør der lover deltagelse af navne som Duke Derby, Eye In The Sky og Stubbs. De to førstnævnte i træning hos Niels Petersen, og sidstnævnte hos Bettina Wilson, der inden længe skifter efternavn til Andersen.


Et møde mellem de tre fløjheste i årgangen kan dog allerede komme på tale på næste torsdag, idet alle tre er meldt i Norsk Derby Trial over 2160 meter. Et løb Rune Haugens Probably var først over stregen i sidste år, forud for sejren i selve Derbyet.

Der er i alt meldt 14 heste i Norsk Derby Trial, og det er danske Stubbs der topper ranglisten med sit handicap på 91. Stubbs blev rent faktisk sænket et enkelt kilo efter sin femteplads bag Without Fear i Härkila Scandinavian Open Championship (Gr.3), men hanstår fortsat to kilo højere end både Duke Derby og Eye In The Sky, der senest udkæmpede en forrygende duel som henholdsvis vinder og runner-up i Svenskt Derby (L) på Jägersro.

Foruden Scandic Norsk Derby Trial byder næste torsdag på både Polar Cup (Gr.3) over 1370 meter og Waba Gruppen Oslo Cup (Gr.3) over 2400 meter. Navne som Giant Sandman, Ragazzo og Avon Pearl er blandt de anmeldte i Polar Cup, mens de to staldkammerater og evige konkurrenter Without Fear og Bank Of Burden opretholder engagement i Oslo Cup.

Der starterklæres til den norske storløbsdag fredag morgen den 25. juli.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top