fbpx

Nu stiger prisen på Appel Au Maitre

Hvad en bedækning ved Appel Au Maitre kommer til at koste i 2017 er endnu ikke på plads, men det står klart, at Starborough-sønnen efter weekendens første- og tredjeplads i Dansk Derby bliver sat op i pris.


“Vi skal først være helt enige”, siger agent Morten Buskop, der repræsenterer Appel Au Maitres ejer Stall Perlen. “Både Stall Perlen og Stutteri Hjortebo har haft stor fornøjelse af, at se Appel Au Maitres udvikling som avlshingst. Og hvilken uge vi har haft! Først sejren og tredjepladsen i Dansk Derby med Suspicious Mind og Lifeofbryan, og i går blev det to sejre på Appel Au Maitres tidligere hjemmebane Øvrevoll med 2-årige Singar og 3-årige Studebaker. Førstnævnte er en helsøster til Appelina, der blev Appel Au Maitres første klassiske vinder med sejren i Norsk 1000 Guineas”.

“Det her ligner unægteligt optakten til et rent eventyr, og alle der er involverede i hingsten er “over the moon” med de flotte resultater Appel Au Maitres afkom fortsætter med at levere på væddeløbsbanerne”, slutter Buskop, som inden længe løfter sløret for hingstens bedækningspris i 2017.

I år har Appel Au Maitre stået til 12.000 kroner ved konstateret drægtighed 1. oktober.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top