fbpx

Special Quest-double i Beierholm 2-års Maiden Serien

Fremgangene fortsætter for den danske avlshingst Special Quest (Rainbow Quest), der i lørdagens udgave af Beierholm 2-års Maiden Serien på Klampenborg fik en “double” med sine to afkom Exquest og Red Pearl.


Exquest. Foto: Burt Seeger.

Under Jacob Johansen havde Bent Olsen-trænede Exquest styr på begivenhederne hele vejen ned gennem opløbet, og selv om Red Pearl/Rafael Schistl flere gange så farlig ud, bevarede Exquest sit forspring og vandt på en ganske besnærende måde.

På tredje- og fjerdepladsen fulgte de to Academy Award-sønner Certino/Marcos Robaldo og Classique Danse/Nicolaj Stott, mens de sidste præmiepenge tilfaldt Søren Jensens debutant Koo Koo Sint/Oliver Wilson.

Førstepræmien i opgøret, der var forbeholdt skandinaviskopdrættede 2-årige, var 30.000 kroner.

Exquest er opdrættet af Special Quests ejer, Berner Olsen, og han er den ottende vinder ud af Fawzia Stakes-vinderen Il-X (Fanaan). Il-X er udover Exquest blandt andet mor til lynhurtige Norwegian Sun, Breeders’ Cup-2’eren Da Vinci og den tredobbelte storløbsvinder Classic Line.

Exquest er årets fjerde individuelle 2-årsvinder efter Gruppe-1-vindende Special Quest, som hidtil har Helle Christensen-trænede Harmonia som sin fløjfigur med tre sejre i lige så mange starter, inklusiv sidste søndags triumf i Elkær Stutteri Skandinavisk Opdrætningsløb.

Berner Olsen fremstiller på Dansk Galops Åringsauktion om tre uger en helbror til Exquest.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top