fbpx

Søster til klassisk placerede Chirocco på Hjortebo

Klokken 2 natten til tirsdag nedkom Stutteri Hjortebos 19-årige avlshoppe Liffey Moon (Irish River – Molly Moon v. Kalamoun) med et hoppeføl efter Academy Award.


“Hun gik 20 dage over tiden, så det var lidt af en forløsning at kunne tage imod det flotte føl. Indtil videre er samtlige vores hopper gået over tiden, og vi venter med spænding på føl ud af storløbsvinderne Lady Clementine, La Sall og Good Girl, som alle er gået over terminsdatoen”, fortæller Søren Hjorth til galopsport.dk.

Liffey Moon er en ustartet halvsøster til de franske Listed-vindere Moonfish og Exgravity. Sidstnævnte er mormor til Musidora Stakes (Gr.3)-2’eren Vagabond Chanteuse og og tredjemor til Listed-vinderen Pilgrim Of Grace. Liffey Moons egen mormor, Miss Molly, er Listed-placeret i Frankrig og stammoder til Gruppe-1-vinderne Lydian og Sanglamore.

“Liffey Moon er mor til en syvdobbelt vinder i Frankrig, og hun har også gjort det flot siden hun kom til Danmark. Hendes tre første afkom er alle storløbsplacerede, og Klampenborg-træner Tine Hansen har meget store forhåbninger til det klassiske håb Nick Nack, som er helbror til det nye føl”, fortsætter Søren Hjorth.

Liffey Moons bedste afkom i Danmark har hidtil været Stald Ras’ nu 4-årige Chirocco (Cajun Cadet), der var vinder som 2-årig og i fjor var anden i Larch Ærespræmie og tredje i Seaside Navigation Dansk 2000 Guineas på Klampenborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top