fbpx

Sir Lando uplaceret bag Danedream og Ovambo Queen

Wido Neuroth-trænede Sir Lando blev kraftigt generet ved indgangen til opløbsstrækningen i søndagens Grosser Preis der Badischen Unternehmer (Gr.2) over 2200 meter i Baden-Baden.


Under Fredrik Johansson var den 5-årige Lando-søn på vej frem til angreb yderst i banen, da han blev stoppet og mistede alle placeringschancer i opgøret, som til slut blev domineret af de to hopper Danedream og Ovambo Queen.

Danedream vandt Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1) i fjor, mens Ovambo Queen blandt andet strøg til tops i Lanwades Stud Scandinavian Open Championship (Gr.3).

Ovambo Queen kom faktisk faretruende nær Danedream på de sidste meter, men Arc-vinderen var dog alligevel en temmelig sikker vinder under jockey Andrasch Starke. Sir Lando sluttede i det slagne felt.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top