fbpx

Sejr nummer 20 til Peas And Carrots?

På søndag kan Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Peas And Carrots nå en milepæl i sin glorværdige karriere, idet han med en triumf i Skandinavisk Grand Prix på Klampenborg kan runde sejr nummer 20.


Den på Stutteri Havreholm opdrættede væddeløber, hvis helbror Loyal i søndags var tredje gennem mål i Svenskt Derby på Jägersro, hidtil opnået 19 sejre i 49 starter – så på søndag kan det altså blive til sejr nummer 20 i start nummer 50. Det sker, såfremt Fredrik Johansson får ham først over stregen i Skandinavisk Grand Prix over 1800 meter på Klampenborgs græs.

Final Appearance-sønnen møder seks danskopdrættede konkurrenter i opgøret, hvor halvdelen af præmiesummens 200.000 kroner tilfalder vinderen, og værste konkurrent ser ud til at blive Helle Christensen-trænede Maltho, som i år både har været anden i Seeland Pokalløb (L) og tredje i Swedish Open Mile (L).

Malthos staldkammerat Runner Runner, Bent Olsens duo Master Kid og Cantenac, samt Inge Mette Dejgaards Finn Ind Again og Søren Jensens Condor fuldender det syv heste store felt i Klampenborgs hovedbegivenhed.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top