Sam kan blive Benny Anderssons sjette St. Leger-vinder

Siden Sibelius vandt 2004-udgaven af Dansk St. Leger, har navnene Strömberg/Long, Andersson og Mondschein været sande magtfaktorer i den 2800 meter lange efterårsklassiker.


Sibelius og Mark Larsen slog Zenato med Lennart Hammer i Dansk St. Leger 2004. Foto: Burt Seeger.

Det var Jessica Longs forældre, Caroline og Berndt Strömberg, der stod bag Sibelius (Night Shift) og to år senere Django (Acatenango).

10 år efter Sibelius var turen kommet til “niecen” Inaya (High Chaparral), og endnu et år senere fulgte Inayas lillebror Sergel (Archipenko) efter.


Sergel/Jacob Johansen vinder Dansk St. Leger. Foto: Burt Seeger.
Sergel og Jacob Johansen vandt Dansk St. Leger i 2015. Foto: Burt Seeger.

Jessica Long vandt sit tredje danske St. Leger på fire år i 2017 med netop pensionerede Freestyler (Areion), og så sent som i fjor gentog hun endnu engang bedriften med Ready Teddy (Maxios).


Ready Teddy og Shane Karlsson vandt sidste års udgave af Dansk St. Leger foran Malekha. Foto: Burt Seeger.

Fem af Strömberg/Long-familiens seks St. Leger-vindere har Benny Andersson selv ejet og opdrættet, og de har alle en lang og imponerende familiehistorie bag sig.

Django, der vandt i 2006, er morbror til sidste års vinder Ready Teddy.

Sibelius, der vandt i 2004, er morbror til både Inaya og Sergel.


Vigelegere/Mark Larsen på vej mod sejren i Golden Mile (L) 2007. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Vigelegere og Mark Larsen på vej mod sejren i Golden Mile (L) 2007. Vigelegere er halvsøster til Sibelius og nu mor til Inaya, Sergel og Sam. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Og Inaya og Sergel er også halvsøskende til Jessica Long og Benny Anderssons deltager i dette års udgave af Dansk St. Leger – den mørkebrune vallak Sam, som i den tyske Gruppe-1-vinder Maxios deler far med sidste sæsons Derby- og St. Leger-triumfator, førnævnte Ready Teddy.

Benny Anderssons eminente stamhoppe Mondschein (Rainbow Quest) er mor til Sibelius og mormor til Inaya, Sergel og Sam, der alle tre er ud af Golden Mile (L)-vinderen Vigelegere (Be My Chief).


Sam aflagde sin maidentitel på Jägersro i midten af september. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Sam kommer på lørdag til Klampenborg med en tredjeplads i bagagen fra Svenskt St. Leger på Bro Park, hvor han var slået med fem længder af Stall Perlens Lot Of Joy (Camelot).

Inden da havde Sam med godt 10 længders afstand til nummer to aflagt maidentitlen på Jägersro, og tidligere på året var han anden i Derby Trial Stakes bag Go On Carlras (Harzand), inden han blev niende gennem mål i Dansk Derby.


Jessica og Padraig Long med lørdagens St. Leger-deltager Sam. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hvis det lykkes Shane Karlsson at ride Sam først over stregen på lørdag, vil det på eventyrlig vis være syvende gang på 17 år, at Jessica Long entrer Klampenborgs vindercirkel som vinder af Dansk St. Leger.

Og det vil være sjette gang for Benny Andersson som ejer og opdrætter.



Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top