fbpx

Rune Haugens Probably anden i Hannovers Derby Trial (L)

3-årige Probably, der i fjor vandt Railway Stakes (Gr.2) på The Curragh for Coolmore-teamet og David Wachman, debuterede mandag eftermiddag for sin nye træner, Rune Haugen, i Hannovers Derby Trial (L) over 2200 meter.


Det gjorde Danehill Dancer-sønnen på fremragende vis, og under danske Jacob Johansen sluttede hingsten på andenpladsen bag Nicolosio/Johan Victoire, der vandt overlegent med syv længder, men også løb med to kilo mindre på ryggen end den skandinaviske gæst.

Probably havde yderligere 3½ længde til tredjehesten Noble Galileo, der kom direkte fra en tredjeplads i Gruppe-3-opgøret Frühjahrs-Preis i Frankfurt.

Jacob Johansen placerede sig bagest i det seks heste store felt undervejs, og han blev rundt sidste del af opløbssvinget båret en del ud i banen på et tidspunkt, hvor Probably ellers var bedst gående af samtlige.

Sæsondebuten må dog siges at være med end godkendt, og Rune Haugens drøm om at have Probably til start i Deutsches Derby (Gr.1) den første søndag i juli ser fortsat ud til at være højaktuel.

Bookmakeren RaceBets har efter dagens præstation placeret Probably på en 11. plads i “ante post markedet” til Deutsches Derby, hvor man lige nu kan få 20 gange pengene på den norsktrænede hest.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top