Det er to af prioriteterne for Dansk Galops nye direktør, Henrik Villadsen. Den 22. september står han overfor sin første større opgave, når der er åringsauktion på York Stutteri. Auktionen er den største i mange år, og kvaliteten af de fremstillede heste er høj, så Henrik Villadsen tror på en rigtig god auktion. En tredjedel af de fremstillede heste kommer fra svenske opdrættere. Det lover godt for det skandinaviske samarbejde. RaceTime har interviewet Henrik Villadsen.
KVALIFIKATIONERNE ER I ORDEN.
Den 1, juni i år tiltrådte Henrik Villadsen som direktør for Dansk Galop (Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme). Han vendte tilbage til Danmark efter over 25 års udlandstjeneste og topposter i internationale organisationer, især i krigshærgede lande.
Men i alle årene har han fulgt med i dansk og international galopsport. Han er opvokset med væddeløbsheste. Og hans interesse for og engagement og viden om galopheste og -avl er second-to-none. Han har selv været hesteejer. Bl.a. af den meget succesrige Dan Tucket. (Dansili).
Inden sin afrejse til udlandet beklædte Henrik adskillige bestyrelsesposter i dansk galopsports organisationer. På Jydsk væddeløbsbane og i Dansk Galop, hvor han var bestyrelsesmedlem fra 1990 og frem til 1997. Så han er på hjemmebane.
Der er altid udfordringer for dansk galopsport og for foreningen Dansk Galop. Men med Henrik Villadsen som direktør tror RaceTime, at man har fundet en meget kvalificeret og erfaren afløser til den mangeårige direktør Peter Knudsen.
Peter Knudsen var akkurat fyldt 40, da han i 1996 overtog direktørposten fra Hans Jacob Moresco. 27 år – så længe sidder Henrik Villadsen, der er 59 år gammel, næppe på posten.
Men hvis han lever op til forventningerne, kan Dansk Galop få gavn af ham i mange år med hans store galopviden og -indsigt samt internationale baggrund.
NIVEAUSTIGNING I DANSK GALOP.
En af de ting, som Henrik Villadsen noterede sig med glæde, da RaceTime interviewede ham, er, at der over en årrække er sket en forbedring af niveauet for dansktrænede heste.
“Flere end før løber nu over 90 i handicap”, understregede Henrik. Det skyldes efter hans mening, at der har været og er rigtig gode avlsheste opstaldet i Danmark, og at vi har mange dygtige opdrættere.
Der er også tale om en kovending i holdningen til, hvor meget en god hest må koste. “I dag er der stigende forståelse for, at hvis man vil være med og have succes, så koster det penge”, nævnte Henrik.
“Der vil altid være smuttere, når man køber dyre heste, men i længden er det vejen frem, hvis man vil have storløbsvindere”.
“For nogle år siden var det især en lille kreds af velstående norske hesteejere, der købte dyrt ind. Men i de senere år har adskillige danske hesteejere – ofte assisteret af agenterne Morten Buskop og Filip Zwicky – investeret i galopheste med flot eksteriør og afstamningen i orden. Og det har givet resultater i topløbene på de skandinaviske væddeløbsbaner”, understreger Henrik Villadsen.
Hvis skandinaviske heste kan have svært ved at nå helt til tops internationalt, er en af årsagerne helt sikkert forskellige træningsforhold, mener Henrik Villadsen.
“Træningsvilkårene på f.eks. Øvrevoll og Newmarket er usammenlignelige. Og vi ser da også oftest forbedrede skandinaviske galopheste, når de vender tilbage fra Dubai”.
VALUE FOR MONEY.
Henrik påpeger, at der er gode muligheder for at gøre en god forretning på dette års Scandinavian Open Yearling Sale. Kvaliteten af de fremstillede heste er høj.
“Der er mange gode moderlinjer repræsenteret, og der er en interessant blanding af afkom efter meget interessante avlshingste, incl. internationale topbeskelere, og afkom ud af skandinaviske hopper, der allerede har vist deres værdi som væddeløbere og/eller avlshopper”.
Der er flere heste til salg i år, og det rejser spørgsmålet, om der er købere nok. Det tror Henrik på, efter han har konsulteret flere trænere.
Prisniveauet ved sidste års auktion for de solgte heste var ganske tilfredsstillende, og det håber Henrik kan holdes i år, selvom der er flere heste på auktionen.
STOR SVENSK DELTAGELSE.
En tredjedel af de fremstillede heste på årets åringsauktion på York Stutteri kommer fra svenske opdrættere. Det glæder Henrik Villadsen sig meget over. “Det er et godt tegn på et øget skandinavisk samarbejde”.
Svenskopdrættede heste har haft betydelig succes på Klampenborg de senere år. De tre første i Dansk Oaks i år var svenskopdrættede, og svenskopdrættede heste har vundet Dansk Derby fem gange de sidste 10 år. 2013 Quite A Mission, 2014 Davicii, 2018 Master Bloom, 2020 Ready Teddy og 2021 Iron Butterfly.
OPVOKSET MED HESTE.
Henrik Villadsen er født i Nordjylland, hvor begge bedsteforældre havde travstutteri, så fra barnsben havde han sin gang på Ålborg Væddeløbsbane.
Også hans forældre var travinteresserede, og faderen kørte sidst i 60’erne et travløb i Ålborg i konkurrence med sine tre brødre. Det må være lige til Guinness Rekordbog.
Som teenager kom interessen for galopheste. Og i 80’erne, da han var i tyverne og læste på Århus Universitet, købte Henrik sin første galophest af Elkær Stutteri.
Henrik blev i de kommende år, inden han “emigrerede” til udlandet, ejer af adskillige galopheste. Blandt dem var Almansour, der vandt Jyllandsløbet i 1993.
Henriks bedste hest var Dansili-sønnen Dan Tucket, der var i træning hos Bent Olsen. Han blev købt efter en flot toårskarriere i England, og som 3-årig i Skandinavien i 2008 vandt han Jyllandsløbet og Norsk 2000 Guineas – i samme uge!
Senere blev det til sejr i Norsk St. Leger og en tredjeplads i Scandinavian Open (Gr.3) slået af Chinese Mandarin og Peas And Carrots.
“En fantastisk hest”, nævnte Henrik, og jeg spurgte, om han igen skal være hesteejer? “Nej”, svarede han. “Det vil være uforeneligt med mit job, hvor det er vigtigt, at jeg fastholder min integritet og upartiskhed”.
TOPDIPLOMAT I KRIGSHÆRGEDE LANDE.
Henrik Villadsen blev cand.jur. i 1993 og advokatuddannet. Det faldt tidsmæssigt sammen med udbruddet af krigen og opløsningen af Jugoslavien.
Henrik blev ansat af forsvars- og udenrigsministeriet som EU-observatør i Jugoslavien, og det blev starten på en international karriere på mere end 25 år i udlandet, først og fremmest i lande, der var ramt af krig eller under opbygning efter krig.
I 1997 blev han ansat i OSCE (Organization for Security and Co-Operation in Europe) og udstationeret på deres kontor i det nuværende Kroatien. Senere var Henrik ansat i Dansk Flygtningehjælp. Først i Kosovo og senere i Tjetjenien/Rusland med humanitære operationer.
Så fulgte en række år, hvor Henrik arbejdede med privatisering for FN i Kosovo og efter et fritidsår i 2010 i Kenya, var Henrik i flere år ansat i EU og udstationeret i Bosnien.
Den flotte internationale karriere sluttede med posten som OSCE-ambassadør i Ukraine udpeget af den danske stat. Henrik understregede i vores samtale, at Udenrigsministeriet i hele hans karriere har bakket ham op ikke mindst i forbindelse med udpegningen til OSCE-ambassadør i Ukraine.
DRØMMEJOB.
Jobbet som direktør for Dansk Galop er et drømmejob for Henrik. Nu får han muligheden for at kombinere sin livslange interesse med sit job.
Han havde i et stykke tid overvejet, om han skulle vende tilbage til Danmark, men i givet fald skulle det være til et job, der havde relation til hans store hobby, galopsporten.
Det job bød sig, da Dansk Hestevæddeløb (DHV) for knap et år siden søgte en afløser for Peter Knudsen til at overtage ansvaret i DHV for galopsporten i Danmark senest den 1. februar i år.
Tidsfristen blev overskredet, da Henrik først kunne tiltræde den 1. juni i år. Han lagde megen vægt på at forlade sin stilling i OSCE på ordentlig vis. Det er godt tre måneder siden nu, og Henrik fortalte, at han overalt har fået en meget positiv modtagelse.
HESTEVÆDDELØBSSPORTENS ORGANISERING I DANMARK
Henrik Villadsen har kontor på travbanen i Charlottenlund i Dansk Hestevæddeløbs lokaler. Dansk Hestevæddeløb (DHV) ejes i fællesskab af Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund. Det er sportens fælles driftsselskab, og DHV er bl.a. ansvarlig for markedsføring af hestevæddeløbssporten i Danmark.
Efter liberaliseringen af totalisatorspil i Danmark indgik Dansk Hestevæddeløb en aftale med svensk travsport og det svenske spilselskab ATG. Aftalen har bl.a. indebåret, at ATG er kommet ind på det danske spillemarked via opkøb af selskabet Bet25.
Henrik forklarede, at der er en interskandinavisk aftalt fordelingsnøgle af de midler, der står til rådighed via totalisatorpillet. For Danmarks vedkommende går 85 pct. af midlerne til travsporten og 15 pct. til galopsporten.
“Midlerne til galopsporten fordeles med 70 pct. til Klampenborg Galopbane og 30 pct. til de tre provinsbaner i Ålborg, Århus og Odense. Beløbene reflekterer stort set den balance, der er mellem banerne, og det giver ro for banerne i forvejen nogenlunde at vide, hvilke midler, de kan disponere over”, uddybede Henrik.
Fra i år præmieres dog de baner, der har flest betalende tilskuere.
HVAD LAVER DANSK GALOP?
Dansk Galop, som Henrik Villadsen nu er direktør for, blev stiftet i 1859 og lægger rammerne for galopsportens virke i Danmark. Foreningen har til formål at fremme fulblodsavlen i Danmark, og Dansk Galop er galopsportens øverste myndighed.
Foreningen har godt 300 medlemmer, og den ledes af en bestyrelse, der repræsenterer de fire væddeløbsbaner, opdrættere, hesteejere og trænere. Nick Elsass har været formand for Dansk Galop siden 1990.
Afholdelse af Scandinavian Open Yearling Sale, der i flere år har fundet sted på York Stutteri, er den største enkeltstående opgave for Dansk Galop.
For Henrik Villadsen er det en vigtig opgave at forklare opgavefordelingen i dansk galopsport. Dansk Galop er som nævnt galopsportens øverste myndighed og fastlægger, sørger for overholdelse af og vedligeholder regelsættet for dansk galop.
“De fire galopbaner i Danmark er selvstændige virksomheder, og Dansk Galop har ingen indflydelse på, hvordan banerne drives. Banerne kan tjene penge på andre aktiviteter, bl.a. events, som de har lyst til”, påpegede Henrik.
Han glæder sig over den opblomstring, der er sket af f.eks. Klampenborg Galopbane, hvor det gennemsnitlige antal besøgende i år er på over 2000 pr. væddeløbsdag.
Klampenborg Galopbane er den hestevæddeløbsbane i Danmark, der har langt flest tilskuere.
Især mange unge mennesker er nu begyndt at tage til galop, og der er liv og glade dage til Summer Night Racing og firmafesterne på Klampenborg Galopbane.
“For nogle er det måske en engangsforestilling, men andre vender tilbage”, mener Henrik.
Henrik Villadsen vil forsøge at være fysisk til stede, hver gang der afholdes galopløb i Danmark. For ham er det væsentligt, at Dansk Galop er synlig og nærværende for galopbanerne og ikke bare et skrivebord på travbanen.
“Provinsbanerne er kulturelt gamle institutioner”, bemærkede Henrik. “Der er et stærkt engagement og stor opbakning til banerne, der klart er levedygtige, så længe de kan arrangere gode løbsdage”. Han tilføjede, at galopsporten i provinsen derudover leverer et stort opland til galopsporten i Danmark.
ØGET SKANDINAVISK SAMARBEJDE.
For Henrik Villadsen har et øget samarbejde og en stærkere profilering af skandinavisk galopsport høj prioritet, ligesom det gjaldt for forgængeren Peter Knudsen. Et af de resultater, der allerede er opnået er et fælles skandinavisk væddeløbsreglement.
“Der er også en fælles skandinavisk handicapper”, tilføjede Henrik, “og der har længe været arbejdet på et fælles sportssystem”.
“Jo mere vi kan sammenlægge og ensrette, jo stærkere står vi i forhold til andre sports- og spilleudbud og i internalional sammenhæng”, påpegede han.
“Der er hver uge en livlig trafik af galopheste mellem de skandinaviske galopbaner. Og i udlandet opfattes vi allerede som én størrelse. Det gælder f.eks. i Dubai og på de større europæiske galopauktioner, hvor auktionarius ofte afslutter et køb med “Sold to Scandinavia”“.
Sidste år slog et forsøg på en fælles dansk/svensk åringsauktion fejl, hvilket efter Henriks opfattelse især skyldes, at der er tre opdrætterforbund i Sverige.
“Sverige er en nation, der har gennemgået en større omvæltning de sidste 15-20 år, hvor bestanden af galopheste er faldet med 50 pct.”, gjorde han opmærksom på.
“Modsat udviklingen i Danmark, hvor vi kun har set et mindre fald”.
“Lige nu er der sat en tidsfrist på Jägersros galopbanes levetid til udgangen af 2026, og selvom det økonomiske grundlag ser ud til at være på plads, bliver det en udfordring at etablere et nyt galopanlæg i Bara på så kort tid”, frygter Henrik.
VIGTIGT, AT VI RUSTER OS TIL FREMTIDEN.
Et øget ungdomsengagement på alle fronter står højt på Henrik Villadsens ønskeliste. “Det er vigtigt, at vi tænker på generationsskifte på flere områder”, påpegede Henrik. “Når det gælder hesteejere, opdrættere, trænere, jockeyer, staldpersonale, publikum osv.”.
For så vidt angår hesteejere mener Henrik, at det bedste man kan gøre for at få nye hesteejere er at behandle dem, som man allerede har – godt. Så bliver de ambassadører/ advokater for sporten.
På trænerområdet må trænerkoryfæer som Bent Olsen, Søren Jensen og Brian Wilson, der alle fortsat gør det godt, forventes at forlade deres trænergerning inden for en kortere årrække.
“Vi står overfor et generationsskifte her”, understregede Henrik. “Men kan vi glæde os over at nye galoptrænere, som bl.a. Lea Olsen og Rikke Rohbach Bonde er kommet flot i gang”.
Henrik er særdeles glad for, at Kulturministeriet har afsat et betydeligt beløb til udvikling af bredden i hestevæddeløbssporten og yderligere ungdomsengagement i sporten.
Det bliver en væsentlig opgave for Henrik Villadsen at medvirke til, at disse midler bliver brugt bedst muligt.
