Bernt Dahl og en række hesteejere er tilsyneladende indstillet på at risikere hele det skandinaviske samarbejde for at øge muligheden for, at nogle (få?) af sportens aktører evt. kan tjene på formidling af udenlandske heste.
Og med hvilket formål? Det er jo ikke fordi at udenlandske heste er utilgængelige, der findes vel rundt regnet 15-20 auktioner i vores nabolande, hvor disse kan erhverves ganske nemt, enten gennem alverdens agenter, eller ved personligt fremmøde. For en jyde vil det sikkert også være billigere tage en flyver til London end at tage til København !
At hesteejerne vil have udenlandske heste fordi de skandinaviske ikke er gode nok, er en meget generel udmelding. Bl.a. fremførte Bernt Dahl på Dansk Galops medlemsmøde, at listen til Dansk Derby var et godt udtryk for hvor dårlig den skandinaviske avl er – og tænk sig den anmeldte hest med højest handicap har kun 86 og herefter kommer en perlerække med mellem 78 og 80. Sikke en skændsel de er for skandinavisk opdræt og det traditionsrige Danske Derby! (det er naturligvis skrevet med en ironisk undertone). De seneste to års vindere af svensk derby havde henholdsvis 88 og 85 inden derbyet. Det er tydelig markant bedre international kvalitet!
Faktisk ville jeg ønske, at de hesteejere som mener at skandinavisk opdræt har for dårlig en kvalitet, ville kvantificere denne påstand lidt mere. For ja Bank of Burden er i særklasse, og han er udenlandsk opdrættet, og han kostede det samme som halvdelen af de solgte åringer på auktionen sidste år.
Omvendt er det min påstand, at det er hesteejerne som indirekte er med til at forarme kvaliteten. Der er nemlig ingen lyst til at betale prisen for skandinavisk opdræt. Hvis en heste ejer erhverver sig en helsøster til en listedvinder i England til under 200.000 vil det jo nok blive blæst op til århundredes køb.
På den danske åringsauktion er der ingen der løfter et øjenbryn når den bliver solgt for 45.000.
Min påstand vil derimod være, at offerviljen bl.a. opdrætterne er stor, men tilliden til, at de danske hesteejere vil honorere denne offervilje er helt væk – se bare det fynske stutteri der valgte at investere i endog meget fine engelske hingste, ikke en gang bedækningsprisen ville de danske hesteejere give for åringerne.
Hvorfor tage til udlandet og købe en hoppe til 300.000,- når man allerede inden købet ved, at hestejerne ikke vil købe afkommet. Foler samme hoppe derimod et eller andet sted i England, Irland eller alle andre steder – se så er det et velafstammet føl! Vel og mærke et føl hvor man ikke kender opdrætteren, hvordan den er opdrættet eller andet end afstamningen.
Så til Bernt og alle andre – mulighederne for køb af internationale heste er enorme, og der er ingen grund til at risikere hele det skandinaviske samarbejde for det. Samarbejdsviljen i Sverige ligger efter sigende ikke lige til højrebenet – lige nu tales der om stockholms området mod resten af Sverige.
Men det vil være min påstand, at der også vil være opdrættere uden for Stockholm som vil være imod international hestehandel på åringsauktionen. Og når den modstand kommer, hvis forslaget bliver vedtaget på Dansk Galops generalforsamling, ja så bliver det da det nemmeste i verden for Svensk Galopp at melde hus forbi – det er så at sige at servere argumentet på et sølvfad. Og så tror jeg at alt snak om samarbejde ophører i en lang årrække, og det takket være Danmark!
Og i min verden kunne en fælles skandinavisk åringsauktion være løftestangen mod et bredere samarbejde – men det er der åbenbart dele af Dansk Galop der er villige til at risikere for at nogen (få?) kan handle med indkøbte åringer på auktionen.
/Jakob Altenborg
