fbpx

“Føllet kom baglæns ud”

Thomas Maints og Trine Jensen var sent fredag aften vidner til en dramatisk foling, da 21-årige African Bell (African Song) blev mor til sit sidste føl. Det blev en hoppe efter Mingun (A.P. Indy).


“Det blev noget mere nervepirrende end jeg havde kunne forestille mig. Føllet kom baglæns ud og måtte efterfølgende have kunstigt åndedræt, men ved fælles hjælp lykkedes det hele, og nu har vi et smukt og velskabt hoppeføl”, fortæller Thomas Maints til Galopsport.dk.

African Bell vandt som 2-årig Produce Stakes og sejrede i alt 14 gange for sin træner Elo Ervolder. Sidenhen blev African Bell en rigtig fin avlshoppe – hun er indtil videre mor til fem vindere, og disse inkluderer bl.a. Vinterfavorit-vinderen African Award, Opdrætningsløbsvinderen Belle Blanche og den Listed-placerede Belvedere.

“African Bell skal ikke sættes i fol igen – hun får nu lov til at nyde sit føl og derefter også sit otium”, slutter Thomas Maints.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top