Et individs genom omfatter den genetiske information, det grundlægges med ved befrugtningen,dvs det arvemateriale som æg og sædcelle hver har bidraget med.
– Af Charlotte Bondam
Ved selektiv avl ønsker man at forbedre bestemte egenskaber hos afkommet.Jo mere vi ved om det genetiske materiale, som forældrene bærer, jo bedre kan vi matcheforældre til at opnå det afkom vi gerne vil have.I den danske malkekvæg bestand anvender man i dag med stor succes udelukkendegenomtestning af individer i udvælgelse af avlsdyr – især tyre. Dette gøres ved blodprøve alleredenår kalven er lille. Herved sparer man en masse tid og fremavl af individer med uønskedeegenskaber. Vores malkekvæg genpulje er efterhånden så eftertragtet i Verden, at de lande hvorfra
vi tidligere importerede avlsdyr, nu står i kø for at købe vores avlsdyr.
Desværre er man ikke så langt indenfor hesteavl.
Men et firma i Irland (Equinome) har med hjælp fra videnskabsfolk på Dublin Universitet kortlagt enstor del af væddeløbshestes DNA.
Bl.a det meget vigtige MSTN gen, der giver kroppen information om dannelsen af myostatin.Myostatin er et protein, der hovedsagelig regulerer dannelsen af muskler.Equinome har udviklet en test, som foretages på hestens blod eller hår, for at fastslå hvilken
distance og hvilken type hesten er.
Denne test kaldes “Speed Gene Test” , SGT.
På en plads i MSTN genet indeholder DNA koden enten varianten C eller varianten T.Hver hest har to kopier af dette gen. Et videregivet fra moderen og et videregivet fra faderen.Der er tre mulige genetiske kombinationer:
C:C, C:T eller T:T.
C:C individer er sprinter typen(1000 – 1600 meter), og oftest aldersmæssigt tidligere klar til løb.
C:T individer er mellem distance typen (1400 – 2400 meter)
T:T individer er stamina typen (2000 meter og over), og er oftest aldersmæssigt senere klar til løb.
En C:C hoppe/hingst kan kun videre give C til sit afkom, og kan derfor aldrig producere et T:T føl.
En T:T hoppe/hingst kan kun videregive T til sit afkom, og kan derfor aldrig producere et C:C føl.
En C:T hoppe/hingst kan videregive enten C eller T, og kan derfor producere alle tre typer.
Hvad afkommet bliver afhænger af forældrenes gen kombination. Eksempler:
Ved parring af C:C med C:C får man 100% C:C afkom
Ved parring af C:C med C:T får man 50% C:C, og 50% C:T afkom
Ved parring af C:C med T :T får man 100% C:T afkom
Ved parring af C:T med C:T får man 25% C:C , 50% C:T , og 25% T :T afkomosv,dette er en af forklaringerne på, hvorfor to eller flere helsøskende løber bedst på forskelligedistancer.
Allerede ved køb af en åring vil det være nyttigt at vide hvilken type hest man har købt. Herved harman bedre mulighed for at planlægge hestens træning og derved hvilke løb man mere realistiskkan satse på i hestens kommende karriere.Ud over “Speed Gene Testen” kan man også få lavet en “Elite Performance Test”, EPT.
Det er velkendt, at sprint og længere distance træning kræver forskellige metaboliske ogfysiologiske forhold. Og det er videnskabeligt bevist, at de genetiske behov for kort-distance, højintensivtræning er væsenforskellig fra moderat-intensiv, længere-tids træning.Derfor vil forskellige varianter af gener ligge til grund for elitepræstation i hhv C:C, C:T og T:Theste.
Man har undersøgt 54.000 DNA varianter i genomet fra 368 heste med forskellig præstation, ligefra elite præstation (Gr I vindere) til handicap heste og ikke-vindere.
Heraf har man udvalgt 300 DNA varianter specifikt relateret til evnen til væddeløb, så somsukkerstofskifte i muskulaturen, insulin regulationen, muskel kontraktion og meget mere.Disse 300 DNA varianter blev så undersøgt på godt 1000 væddeløbsheste i Irland, England, USA,Australien og Frankrig. Godt 200 af hestene var blacktype vindere, resten handicap heste.
Ud fra disse undersøgelser har man udviklet et panel på 80 DNA varianter for hver af de tre typerheste: C:C, C:T og T:T, og ud fra dette panel kan man klassificere den enkelte hest i hhv Class I,Class II, Class III eller Class IV, hvor Class I har den største chance for at vinde blacktype løb.
Kender man resultatet af Speed Gene Test (SGT) og Elite Performance Test (EPT) af sinnyindkøbte åring er man rigtig godt rustet til at planlægge fremtiden for træning mm.
Når alt dette er sagt må man jo ikke glemme, at alle individer er et resultat af avl og miljø.Så opdrætning, fodring, træning mm spiller naturligvis også en rolle.Dette er et sammendrag af equinome.com ‘s hjemmeside. Opsøg selv mere information ved atbesøge siden www.equinome.com.
