fbpx

Præmieboost til Klampenborgs storløb

Klampenborg Galopbane har netop publiceret propositionerne til den kommende sæsons storløb, og det er med præmiestigninger i fem af de markante storløb.


Således er Pokalløb (L) på Derby Dag steget til en kvart million i samlet præmiesum, Dansk Jockey Club Cup (L) til 180.000 kroner, Klampenborg Store Sprint er blevet genindført – ligeledes med 180.000 kroner – mens de to store opgør for hopperne, Fawzia Stakes og Sceptre Stakes, begge er steget til 150.000 kroner.

Løbsserien “Klampenborg Galopbanes 103-års Sprint/Mile/Stayer” er taget af programmet, idet banen på grund af for få tilmeldinger måtte annullere to af de tre opgør i fjor.

“Vi har valgt at satse meget på forbedringen af vores storløb, samt i klasserne 3, 4 og 5. Propositionerne for sidstnævnte kategori er endnu ikke færdiggjorte, men de aktive kan se frem til markante stigninger. Grundlaget herfor er, at vi netop i de tre laveste handicapklasser har mødt stærk konkurrence fra Sverige, og det positive træk med præmiestigninger kan forhåbentlig hjælpe til med at holde fast i vores gode svenske kunder”, siger Klampenborgs direktør Tom Christensen til Galopsport.dk.

På Klampenborgs webside kan der ligeledes downloades propositioner til de klassiske løb i 2014.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top