Pistol skadet i Dubai – halvt års pause venter

Der bliver ikke noget gensyn med Patrick Wahl-trænede Pistol under årets ophold i Dubai. Svensk Galopp skriver, at Eishin Dunkirk-sønnen under et træningsarbejde på Meydans græsbane pådrog sig en fraktur i skinnebenet og efterfølgende måtte hasteopereres.


Pistol på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.
Pistol på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.

Patrick Wahl beretter til Lotta Malmborg, at 4-årige Pistol forventes at blive helt klar til en genoptagelse af karrieren i løbet af fem til seks måneder.

Pistol, som både er ejet og opdrættet af Rävdansens Stuteri, har tidligere været ramt af skader, og det betød rent faktisk, at han aldrig kom til start som 2-årig og først i fjor fik sin debut på Täby.

GalopSport bragte for kort tid siden et interview med Ivan Sjöberg omkring Pistol. Det kan læses her.


Læs også: Svensk Galopp – Pistol akutopererad.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top