Den skandinaviske galopsports klart førende træningsstald fortsætter med at opruste med køb af flere åringer. ”Vi handlede tre fine åringer i Deauville forleden og en enkelt i Baden-Baden”, siger Niels Petersen.
“De tre franske overvintrer overvintrer i Frankrig og kommer først hertil til februar, mens den i Baden-Baden går til min nye filial på Jägersro”, beretter Niels Petersen.
”Mine danske indkøb skal også til Jägersro. Vi har købt flere, heriblandt helbroderen til Stinger, halvbroderen til Call Of Duty og halvsøsteren til Koo Koo Sint”.
”Jeg holder især på med at få filialen i stand på Jägersro. Fabricio Borges’ førstemand fortsætter heldigvis”, fortæller Niels Petersen, som også snart skal sammensætte vinterens hold til rejsen til Dubai.
”Det ligger vel på otte til 10 heste, som det ser ud nu”, slutter Niels Petersen.