Den danske storhesteejer Peter Holm Lassen har netop fået sin opdrætterdebut på det franske stutteri Haras de la Cauviniere, hvor hans hoppe Reve de Frida (Golan) er nedkommet med et hingsteføl efter Coolmore-hingsten Astronomer Royal.
“Alt gik godt omkring folingen, og både moderen og hingsteføllet er på toppen. Reve De Frida skal i år bedækkes ved Gruppe-1-vinderen Alfred Nobel”, fortæller Peter Holm Lassen til galopsport.dk.