Den danske jockey Lennart Hammer var endnu engang på pletten, da han lørdag eftermiddag i Krefeld red den 3-årige hoppe Peu A Peu til en overlegen sejr i Grosser Stutenpreis over 2350 meter foran en række af Tysklands bedste hopper.
Løbets storfavorit Silvester Lady, der i foråret vandt Tysk 1000 Guineas, sluttede på en fjern tredjeplads.
Der var 30.000 DM i førstepræmie til Peu A Peu, der trænes af W. Kujath og ejes af Gestüt Etzean.