fbpx

Ny formand for Klampenborg Galopselskab A/S

Pressemeddelelse fra Klampenborg Galopselskab:

Klampenborg Galopselskab A/S har fået ny bestyrelsesformand, idet Jens Lauritzen har overtaget Peter Rolins formandskab.


De store udfordringer i hestevæddeløbssporten i Danmark har medført, at formanden for bestyrelsen i Klampenborg Galopselskab A/S, Peter Rolin, har valgt at koncentrere sig om sin nye post som formand for Dansk Hestevæddeløb ApS, som skal fronte forhandlingerne omkring hestevæddeløbssportens fremtid i Danmark.

Peter Rolin har været formand for Kommanditaktieselskabet Klampenborg Galopbane (nu Klampenborg Galopselskab A/S) siden 2005, og har senest deltaget i overgangsfasen efter Klampenborg Galopselskab A/S er blevet solgt til sin nye ejerkreds.

Galopbanen takker Peter for sin mangeårige, dedikerede indsats og håber, at Peter med sin indsats for hestesporten i Danmark kan være med til at forbedre sportens vilkår og økonomi.

Som ny formand har bestyrelsen valgt Jens Lauritzen, som har været medlem af KGs bestyrelse siden maj 2012.

Jens har et livslangt forhold til Klampenborg Galopbane, og ejerkredsen er glade for, at Jens vil bistå med sin ekspertise i den videre udvikling af Klampenborg Galopbane.

Der vælges på nuværende tidspunkt ikke et nyt medlem til bestyrelsen for Klampenborg Galopselskab A/S, som herefter består af Jens Lauritzen, Einar Nagell-Erichsen og Carsten Baagøe Schou.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top