fbpx

“Ny aflysning kan tvinge mig til Klampenborg”

På mandag skal der starterklæres til den udskrevne andendag i Århus. “Det lykkedes ikke, at gennemføre den oprindelige sæsonpremiere, og jeg tvivler også på, at vi kan afvikle de tre planmæssige løb mandag den 16. april”, fortæller træner Torben Christensen fredag morgen.


”Vi drøftede det i går, og jeg tror vi skal være glade hvis der går et enkelt løb igennem. Problemet er, at vi først har løb igen den 4. maj, så det kan tvinge mig over til Klampenborgs åbningsdag, men nu ser vi først situationen her i Århus an”.

”Vi skal starterklære på mandag, og jeg tror også der kan arbejdes med det tirsdag hvor travsporten starterklærer til den 16. april”, beretter Torben Christensen.

”Som jeg forstår det, får vi nok ikke nogen hjælp fra Nordjylland, da de har haft svære træningsforhold. Jeg synes, at vores egne forhold er okay her i Århus, og vi må ikke benytte græsset. Der er lige kommet kunstgødning og græsfrø på græsbanen, som jeg tror kommer til at se vældig fin ud i år”.

Den mangeårige JVB-træner indleder med en større stald i år i forhold til de sidste par sæsoner.

”Jeg har 10 heste og har lige fået min stald renoveret – og nu er vejret skønt, foråret er kommet”, sammenfatter han.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top