fbpx

Nu kun 49 Derbyaspiranter tilbage

Knap 30 hestenavne faldt fra, da der i fredags var forfeit til DFDS Seaways Dansk Derby søndag den 30. juni.


Det betyder, at der nu kun er 49 aspiranter tilbage i kampen om en plads blandt de 15 endelige deltagere, og weekenden bød også på nogle få ændringer i toppen af listen.

Søren Jensen-trænede Zarzuela (Singspiel) blev på baggrund af sin knusende overlegne maidensejr tildelt et handicap på 78, hvilket bringer hende helt op som nummer fem på listen, som fortsat føres af Niels Petersen-trænede Quite A Mission (Eishin Dunkirk) foran Zarzuelas staldveninde Koo Koo Sint (Mount Nelson) og Bent Olsens 2000 Guineas-vinder Falconet (Falco).

Fjerdepladsen indtages nu af Annike Bye Hansen-trænede Captain America, der har vundet sine to første sejre i år uden problemer og nu er oppe i et handicap på 80.

Seks af Derbylistens 10 første kandidater er hopper: Koo Koo Sint, Zarzuela, Lumineuse, Whistler, Harmonia og Rock The Legend. “Herrerne” er foruden Quite A Mission, Falconet og Captain America repræsenteret ved Roy Arne Kvisla-trænede Desert Dawn, en halvbror til Maltho der får sin sæsondebut onsdag eftermiddag i Jockeyklubbens 2000 Guineas Trial på Täby.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top