fbpx

Millionregn over svenske storløb

1,5 millioner i Svenskt Derby, 1,4 millioner i Stockholm Cup (Gr.3), 1,2 millioner i både Stockholms Stora Pris (Gr.3) og Pramms (L), en milllion i Zawawi Cup (L), 800.000 i Dianalöpning, 600.000 i Jockeyklubbens Jubileumslöpning og 500.000 i et løb forbeholdt skandinaviskopdrættede 3-årige. 


Sådan kan 2016 kort opsummeres med et kig på de netop offentliggjorte storløbspropositioner.

I en tid hvor dansk galopsport kæmper med nedgang i driftstilskud og for at kunne bibeholde det eksisterende præmieniveau, skyder Svensk Galopp med sportschef Dennis Madsen i spidsen et storløbsprogram i gang, som ikke blot vækker opsigt i Skandinavien, men også ude i Europa.

I Stockholm Cup International (Gr.3) fordobles præmiesummen i forhold til 2015, således at vinderen modtager 800.000 kroner ud af den samlede sum på 1,4 millioner.

I Stockholm Cups danske pendant, Scandinavian Open Championship (Gr.3), rides der i alt om 450.000 kroner med 250.000 til vinderen.

For den klassiske årgangs vedkommende er der – heldigvis – planlagt således, at de 3-årige 1000 Guineas-kandidater både kan løbe i Klampenborgs Mowerinaløb og Bro Parks Dianalöpning.

I Mowerinaløb kæmpes der nemlig om en samlet præmiesum på 200.000 kroner med halvdelen til vinderen, mens der 14 dage senere er 800.000 i præmiesum og 400.000 til vinderen i Dianalöpning.

Det skal dog også med, at Svensk Galopp i perioden fra 2012 til 2015 har lidt en tilbagegang i præmiesummerne, så i princippet får hesteejerne nu de penge tilbage, som de har “mistet” i den mellemliggende periode.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top