fbpx

Miesque’s Son-føl på Stutteri Hjortebo

Skandinaviens championopdrætter, danske Stutteri Hjortebo i Bjerringbro, hjalp mandag aften årets første føl til verden – en hoppe efter Mr Prospector-sønnen Miesque’s Son og Hawk Wing-datteren Source Jem.


Føllet er således en moderlivsimport, idet Source Jem blev købt på Arqana i Deauville sidste år.

Source Jem har aldrig selv startet, men hun er halvsøster til en vinder efter Danehill Dancer, og hendes egen mor Smiling (Sadler’s Wells) er søster til Falmouth Stakes (Gr.1)-vinderen Ronda og Listed-vinderen Silver Gilt. Tredjemoderen Memory Lane er vinder af Princess Elizabeth Stakes (Gr.3) og helsøster til legendariske Derby (Gr.1)- og Prix de l’Arc (Gr.1)-vinder Mill Reef.

Faderen til hoppeføllet på Stutteri Hjortebo, Miesque’s Son, er helbror til én af verdens førende avlshingste – Kingmambo. Miesque’s Son var selv Gruppe-3-vinder som aktiv væddeløber, og i avlen er han far til bl.a. den dobbelte Gruppe-1-vinder Whipper og Breeders’ Cup Mile (Gr.1)-vinderen Miesque’s Approval.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top