Let Diana-sejr til favoritten Matauri Pearl

Fredrik Reuterskiöld, Mr Ascot og Valmir De Azeredo er et trekløver der i den grad er værd at holde øje med i denne klassiske årgang, og tirsdag aften tog trioen en suveræn klassisk sejr i Dianalöpning over 1600 meter græs på Täby.


Sejren var ganske overlegen og kom i hus med Hurricane Run-datteren Matauri Pearl, som fik serveret en perfekt indvendig rejse bag de forreste fra start, og ved indgangen til opløbet ganske enkelt strøg væk fra de øvrige konkurrenter.

Sejren var 300.000 kroner værd for Matauri Pearl, der blot startede for fjerde gang i karrieren, og det var hendes tredje triumf.

Endvidere var det første start på græs for hoppen, der således har bevist, at hun mestrer begge typer underlag. Endnu mere interessant bliver det at følge Matauri Pearl over længere distancer, og for Mr Ascot og Fredrik Reuterskiöld er hun endnu et varmt svenskt Derbyhåb ved siden af lørdagens overlegne sæsondebutant, Sir Freddie.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top