Læserindlæg: Dårlige repriser fra galopløb

GalopSport har modtaget nedenstående læserindlæg fra tidligere træner og nuværende galopentusiast Jørn Hallager.


Nu er det sket igen, at reprise fra galopløbene ikke kan ses. Første løb fra Klampenborg i lørdags kan stadigvæk ikke ses. Det er ikke første gang det sker. Faktisk er det sket alt for mange gange. En dag var det ligegyldigt hvilket løb man valgte, så kom det samme løb frem.

Sporten har siden den solgte sin sjæl til DanToto haft trange kår, her har manglende reklame for sporten rundt i landet påvirket spillet i negativ retning.

Jeg har været interesseret i sporten siden 1963 – i 9 år som træner, så jeg mener at have set lidt af hvert.

De “GODE” gamle dage kommer ikke igen, det ved jeg. Vi der kan huske tiden med Knud Eng som eneejer, hvor der ikke var en dags omsætning på under 1 million kroner, ved også, at sporten siden kun har oplevet svære tider.

Nu er der sikkert flere som mig der ikke personligt er på plads til alle galopløb, derfor er det vigtigt for sporten, at sådan noget som en reprise fra løbene er tilgængelige.

En ting mere – hvorfor kan vi ikke se de galopløb, der foregår på en travdag? Det gavner heller ikke sporten generelt.

Der må kunne strammes op på dette felt, uden yderlige omkostninger.

MVH
Jørn Hallager


GalopSport har efter modtagelsen af Jørn Hallagers læserindlæg kontaktet Fast Track/Dansk Hestevæddeløb, som står for hosting af de danske baners løbsrepriser.

Det er naturligvis beklageligt, når teknikken svigter i forhold til at få lagt vores repriser ind vores system.
Uden at blive alt for teknisk, så kan jeg fortælle, at måden hvorpå et løb registreres, er via vores kommentatorer, som mærker hvert løb op på en I-pad (start/mål) fra deres plads på banerne.
Det hænder, at det glipper. Enten ved at kommentatoren ikke får det mærket løbet ordentligt op, eller hvis teknikken driller.
Noget vi selvfølgelig er enormt kede af, da vi ved, at det skaber en vis frustration hos vores kerneseer.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre disse tiltag og derved mindske fejlene.
Når reprisen ikke er tilgængelig af den ene eller anden årsag, sørger vi hurtigst muligt for, at løbene bliver gjort tilgængelig på FAST TRACKs YouTube kanal: https://www.youtube.com/watch?v=ADwgrMNuy24
Der skal ikke herske nogen tvivl om vores insats i forbindelse med at fremme både galop og trav med vores TV-dækning. Vi er mindst lige så interesseret i at få udbredt sporten som alle dens entusiaster. Og være med til at bidrage til, at hestesporten igen for en opblomstring.
De dage, hvor der er trav, sender vi også galop. Såfremt hr. Jørn Hallager har oplevet noget andet, må han endelig vende tilbage.
Jeg kan kun sige, at de dage, hvor der har været trav og galop fra to forskellige baner på samme dag, har vi sendt derfra.
Og har der været både galop og trav på samme bane, har begge dele også været vist.
Alle skal være velkommen til at kontakte os igen med yderligere kommentarere eller uddybende spørgsmål.
De bedste hilsner
Michael V. Johannesen
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top