fbpx

Kommende arrangementer i Klampenborg HesteEjerForening

Traditionen lader Klampenborg HesteEjerForening stærkt op til galopsæsonens begyndelse, og foreningens medlemmer får rigeligt at se til den sidste måned frem imod Klampenborgs sæsonpremiere lørdag den 14. april.


Søndag den 25. marts begiver mere end 30 af HesteEjerForeningens medlemmer sig til Dubai, hvor klimakset naturligvis er den 17. udgave af Dubai World Cup (Gr.1) på Meydan den 31. marts.

“Vores medlemmer flyver non-stop med Emirates fra København til Dubai, indlogeres syv nætter i suiter på Crowne Plaza i Deira, har mulighed for at opleve traditionsrige arrangementer som Breakfast with the Stars og Arabian Night Party, samt naturligvis at slappe af i varmen. På Dubai World Cup-dagen er der fri adgang til VIP-området, hvor mad og drikke er gratis hele dagen og aftenen”, fortæller Klampenborg HesteEjerForenings formand og rejsens arrangør, Flemming Zwicky, til galopsport.dk.


Staldrundgang 7. april

Allerede fem dage efter hjemkomsten fra Dubai byder Klampenborg HesteEjerForening sine medlemmer på den årlige Staldrundgang blandt Klampenborg Galopbanes professionelle trænere. Staldrundgangen ligger blot en uge før sæsonpremieren, så publikum får rigtig god mulighed for at spotte de heste der er gjort mest klar til de tidlige forårssejre.

Staldrundgangen tager som altid sin begyndelse ved Dominostalden kl. 9.00, og arrangementet forventes afsluttet ca kl. 12.00 på Enghavelyst. Efter staldrundgangen har HesteEjerForeningen arrangeret medlemsfrokost på Restaurant Taarbæk Kro. Selve staldrundgangen er gratis, mens frokosten koster 100 kroner per person.


Generalforsamling og Derbydiskussion på Taarbæk Kro

Dagen før Klampenborgs sæsonpremiere – fredag den 13. april – afholder Klampenborg HesteEjerForening kl. 16.30 sin ordinære Generalforsamling. Generalforsamlingen efterfølges af Taarbæk Kros overdådige luksusbuffet og diskussionsaften, hvor samtlige heste med engagement i Dansk Derby 2012 bliver vurderet af foreningens medlemmer.

Prisen for deltagelse i middagen og diskussionsaftenen er 375 kroner, og inkluderer en halv flaske vin samt kaffe. Husk, at bindende tilmelding er nødvendig til dette arrangement.

Læs mere og tilmeld dig via Klampenborg HesteEjerForenings egen webside her!

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top