fbpx

Kingmambos avlskarriere synes forbi

Ifølge Racing Post er avlskarrieren forbi for en af verdens førende avlshingste, Kingmambo (Mr Prospector – Miesque v. Nureyev).


Kingmambo har igennem længere tid døjet med store problemer i nakken, og den eneste hoppe han bedækkede her i 2010 kom ikke i fol.

Kingmambo vandt i Niarchos-familiens farver for 17 år siden det franske 2000 Guineas, St. James’ Palace Stakes og Prix du Moulin, og i avlen er han far til adskillige champions fordelt over hele jordkloden.

“Han er en af de største avlshingste gennem tiderne. Han var en virkelig god miler i Europa, han har en fænomenal afstamning og har levet op til den i alle aspekter”, udtaler Will Farrish, ejer af Lane’s End Farm i Kentucky, til Bloodhorse.com.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top